Påskeæg med tre forskellige slags fyld – samme grundopskrift

Påskeæg hører påsken til.

Egentlig er det ret nemt at lave. Du skal kun bruge 3-4 ingredienser, og så har du lækre påskeæg lavet af naturlige ingredienser.

Disse har et meget stort indhold af mandler, der bl.a tilfører sunde fedtsyrer, proteiner, e-vitamin og forskellige mineraler som magnesium, kalium, calcium og fosfor.

Påskeæggene er uden sukker, men i stedet sødet med en lille smule honning.

Den begrænsede mængde honning i forhold til den høje mængde af mandler, kombineret med mandlernes indhold af fedtsyrer og protein, er med til at sikre, at dit blodsukker ikke farer til himmels, fordi du spiser et påskeæg eller to. Fedt og protein er nemlig med til at stabilisere blodsukkeret. Så nyd påskeæggene med god samvittighed.

Grundopskrift på marcipan

350 mandler, smuttet

2-2½ spsk honing, gerne en uopvarmet udgave, da de fleste af honningens gode kvaliteter stadig er bevaret her.

 

Mandlerne puttes i en skål og kogende vand hældes over. Efter lidt tid smuttes  mandlerne.

De smuttede mandler blendes I en foodprocessor. Når de er hakket til mel tilsættes honningen, og det hakkes, indtil det får marcipankonsistens.

Voila! Du har nu hjemmelavet marcipan, klar til brug.

 

Hvis du vil lave påskeæg med 3 forskellige slags fyld (hindbær, lakrids, ren marcipan),  så deles dejen i 3 lige store dele.

Jeg brugte ca 150 gram chokolade til at overtrække alle tre forskellige slags æg med.

Påskeæg med hindbærfyld

1/3 af marcipanen fra ovenstående opskrift

6 spsk frysetørret hindbær

2 tsk honning, gerne en uopvarmet udgave, hvor de fleste af honningens gode kvaliteter er bevaret.

Mørk chokolade, mindst 70 %, smeltet

Hindbærerne knuses, fx i en morter, hvorefter det blandes  med marcipan og honning. Formes til æg og overtrækkes med mørk chokolade.

Drys evt med frysetørrede hindbær.

 

Påskeæg med lakridsfyld

1/3 af marcipanen

2 tsk rå lakridspulver

Mørk chokolade, mindst 70 %, smeltet

Ælt lakridspulveret ind i marcipanen. Form til æg, overtræk med chokolade. Drys med lakridspulver.

 

Påskeæg med ren marcipanfyld.

Den sidste 1/3 kan du vælge at forme til æg bare som den er og overtræk med chokolade.

Du kan også  tilsætte vanille, nødder, mandler eller hvad du nu foretrækker.

 

Håber du vil nyde æggene.

 

God påske.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *