Grønne blinis med rejer, friske ærteskud og persillemayo

Står du lige og mangler en nem og lækker forret til nytårsaften,så er disse grønne blinis med rejer et godt bud.

Grønne blinis:

3 æg

50 gram revet knoldselleri

1 håndfuld frisk spinat ( ikke alt for stor)

1tsk urtesalt

1 spsk olivenolie

evt op til 1/2 dl vand, til justering af dejens tykkelse. Den må ikke blive for tynd, så bliver dine blinis ikke tykke nok.

Blend alle ingredienserne og lad det trække 30 minutter. Herefter steges de på en godt varm pande i blinis størrelse, 1- 1,5 spsk dej pr blinis. De kan selvfølgelig steges i god tid, så du ikke står med det i sidste øjeblik.

Persillemayo:

Blend lidt frisk persille med lidt olivenolie og 1 fed hvidløg og en lille smule  citronsaft. Bland det med lidt god mayonaise. Gem evt lidt af persilleolien til at dryppe rundt om blinisen på tallerkenen.

Rejer

Rucola

Friske ærteskud

cherrytomater

Anretning:

Læg en klat persillemayo på hver blinis. Dernæst lidt rucola. Top med rejer og pynt med cherrytomater og de friske ærteskud og så er det klar til servering.

 

I ønskes alle et godt nytår!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *