Djævle æg/deviled eggs – En lækkert ret til påskefrokosten

Æg hører påsken til. Disse djævle æg er altså en rigtig lækker del af påskebordet til en påskefrokost.

Engang var æg lidt udskældt, da man troede, at det påvirkede kolesteroltallet. Det har forskningen dog vist ikke at være i en nævneværdig grad. Læs evt mere i Dr. med. Uffe Ravnskovs bog “Kolesterol – myter og realiteter”.

Desuden er æg utrolig næringsrige og en god kilde til protein, da de indeholder alle de essentielle aminosyrer, der er vigtige byggesten i vores krop.  Æg bidrager også med næsten alle vitaminer og mineraler. Det er bl.a. en god kilde til A-vitamin, der er vigtig for vækst og udvikling, synet, huden, immunsystemet og vores slimhinder.  Alle B-vitaminerne findes i æggeblommen og indgår i mange af kroppens vitale funktioner. B- vitaminerne er co-enzymer, og er nødvendige for at sætte de fleste af kroppens enzymprocesser i gang. Æg har et højt indhold af biotin. Biotin er det, der ofte ses reklameret for i hårshampooer for at styrke hårets glans og kraft. I æg får du det altså naturligt. D-vitamin, der bla er vigtig for transporten af calcium ind i knoglerne og for et stærkt immunforsvar, findes også i æg.

Æg er altså et rigtig godt bidrag til en sund kost. Det er vigtigt at gå efter økologiske høns eller nok endnu bedre høns, der render frit rundt i haven og finder en masse larver, orm og insekter. Jo sundere høne, jo sundere æg – logik for burhøns!

Og nu til opskriften.

Opskrift på djævle æg

6 hårdkogte æg

2 -2½ spsk dijonsennep

3 spsk god økologisk mayonnaise, jeg bruger den fra Machandel

½-1 tsk stærk chilisovs (ikke sød), eller alternativt tabasco, der må smages til efter egne preferencer

1½ tsk æblecidereddike

½ tsk rosenpaprika

½ tsk havsalt

karse

Sådan gør du:

De hårdkogte æg deles forsigtigt i halve. Blommen tages ud med en teske og puttes i en dyb tallerken.

Resten af ingredienserne tilsættes og moses med en gaffel. Tilsæt det evt lidt af gangen og smag til undervejs, så du rammer den smag du bedst kan lide.

“Blommemosen” puttes i en frysepose, hvor der klippes et lille hul i spidsen. Nu kan du forsigtigt sprøjte mosen ned i de halve æggehvider.

Top æggene med lidt karse, og server evt på en bund af rucola.

 

God påske

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *